Historie
Bandet Alice Cooper blev dannet i
Phoenix, Arizona i USA i midten af
1960'erne. Det bestod af Vincent Damon Furnier som vokalist, Glen Buxton på førsteguitar, Michael Bruce på andenguitar og tangent, Neal Smith på
perkussion og Dennis Dunaway på basguitar. De kaldte sig for
The Earwigs, og var alle skolekammerater. Bandet skiftede i
1965 navn til
The Spiders og senere
The Nazz. I
1968 gik de over til at kalde sig
Alice Cooper, fordi det viste sig, at et andet band allerede havde navnet
The Nazz. Navnet 'Alice Cooper'' stammede fra en spirituel forbindelse gruppen havde fået vha.
Ouija. Andre grupper har senere hen fundet deres navn på lignende måde, fx. bandet Lizzy Bordan. Lizzy Bordan nævnes i øvrigt i Alice Cooper-sangen «We're all Crazy» fra 1978.
De første år
Bandet startede med at spille
garagerock og optræde ved mindre arrangementer rundt omkring i hjembyen. De rejste sammen til
Los Angeles i
1968, hvor de ville prøve lykken for at få et musikalsk gennembrud. Efter at have levet et økonomisk dårligt liv i noget tid mødte de
Frank Zappa, der vendte bandet situation. Bandet blev gradvist kendt for sine koncerter, men ikke for at spille god musik, de fleste kunne desideret ikke lide musikken, og der gik sport i at møde op til en Alice Cooper-koncert for at forlade den igen efter en sang eller to. Med hjælp fra Frank Zappa fik gruppen en pladekontrakt med Straight Records i
1969, og de indspillede albummet
Pretties For You. Dette var et svært eksperimentielt rockalbum som ikke svarede til datidens musikalske ideologi og succesen var ikke stor. Kort etter udgivelsen spillede bandet på
Toronto Peace Festival sammen med blandt andre
Yoko Ono,
John Lennon og
The Doors. Under koncerten blev en kylling kastet op på scenen. Cooper troede (efter eget udsagn) ikke at den ikke var ægte, og kastede den tilbage med det resultat at blodet sprøjtede ud til alle sider, episoden udviklede sig til rygter om, at Furnier bed hoveder af kyllinger på scenen. Koncerten er udgivet i mere end 50 forskellige udgaver, hvoraf ingen er godkendt af bandet. Opfølgerpladen
Easy Action fra
1970 gav heller ikke gruppen stor succes. Bandet var ved at gå konkurs, så fremtiden så ikke lys ud for
Phoenix-drengene.
Starten af 70'erne
I
1970 flyttede gruppen til
Detroit (USAs største scene for
hård rock på den tid). Der mødte de Bob Ezrin, der ønskede at give bandet en chance, og mente de havde potentiale til at blive et stort navn. Bandet underskrev året efter en kontrakt med
Warner Bros, og sammen med Jack Richardson producerde Bob Ezrin bandets tredje studiealbum,
Love it to Death. Ezrins arbejde bar frugt, og pladen blev et af tidens store hardrockalbum. Alice Cooper fik sit første placering på hitlistene i USA med en sang ved navn «
I'm Eighteen» og derefter gik stærkt med successen. Senere samme år udgav de
Killer, og for første gang brugte de strygeinstrumenter i deres musik. Albummet gav gruppen stor kommerciel succes og sangen «
Under My Wheels» gik ind på hitlistene både i USA udlandet. Flere andre sange fra albummet bliver også idag set som Alice Cooper-klassikere.
Bandets klimaks og død
Bandet gik i studiet igen i
1972 og indspillede albummet
School's Out. Et album der skulle blive husket i generationer, og forhadt af datidens forældre. Bandet havde lagt en bauta som symbol på akademisk anarki. Titelmelodien gik ind på førstepladsen på
UK Singles Chart, og på andenpladsen på den amerikanske hitliste. Singlen solgte i over en million kopier.
Alice Cooper tjente mange penge på den pludselige succes. De brugte bl.a. populariteten til at udtrykke meninger om kapitalismen, det gælder især albummet Billion Dollar Babies fra 1973. Singlen «No More Mr. Nice Guy» klarede sig også godt på hitlistene, og selve albummet blev gruppens bedstsælgende nogensinde. Samme år stillede Vincent selv op som kandidat til præsidentvalget, og markedsførte sig bl.a. med at kaste rundt med dollarsedler i musikvideoen «Elected». Succesen skulle dog vise sig at være kortvarrig, og senere samme år blev albummet Muscle of Love modtaget med med væsentlig lavere begejstring. I dag er albummet populært blandt mange fans, men fiaskoen dengang gjorde, at bandet besluttede at udgive et opsamlingsalbum, Alice Cooper's Greatest Hits, for at lægge Muscle of Love-fiaskoen bag sig. Succesen kom dog ikke tilbage og i 1974 blev bandet opløst. Vincent Furnier satsede på en solokarriere under navnet Alice Cooper, mens de resterende medlemmer startede bandet Billion Dollar Babies. Det nye band fik dog ingen succes. Glen Buxton døde den 18. oktober 1997 af lungebetændelse.
Alice's solokarriere
Selv om de andre medlemmer ikke fik nogen stor karriere, gjorde Furnier. Han tog bandnavnet som sit eget
kunstnernavn, og startede et samarbejde med musikerkollegerne Dick Wagner og Steve Hunter. Resultatet blev et debutsoloalbum i
1974, som fik stor international success.
Welcome to my Nightmarene røg hurtigt op af
hitliste, og sange som «Only Women Bleed» og «Cold Ethyl» gjorde sig bemærkede. Samtidig kom Alice Cooper ind i et stort alkoholproblem, og han hævded selv at han drak flere kasser Budweiser daglig.
Goes to Hell fra
1976 gjorde det også godt på hitlistene med hitsanger som «Go to Hell» og «I Never Cry», men efter dette gik det ned af bakke. To album, henholdsvis
Lace and Whiskey og
From The Inside udkom fra Cooper i slutningen af
1970'erne. Sidsnævnte album var delvist skrevet mens Alice Cooper var indlagt på et mentalsygehus på grund af sine problemer. På pladenfandtes bl.a. sangen «How You Gonna' See Me Now», der var skrevet til Coopers kone. I
1978 lavede han sammen med blandt andre
Bee Gees og Peter Frampton en genindspilning af
Beatles'
Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band.
Diskografi
{|
|valign=”top”|
Studiealbum som band
- 1969 - Pretties For You
- 1970 - Easy Action
- 1971 - Love it to Death
- 1971 - Killer
- 1972 - School's Out
- 1973 - Billion Dollar Babies
- 1973 - Muscle of Love
Studiealbum som soloartist
- 1975 - Welcome to My Nightmare
- 1976 - Goes to Hell
- 1977 - Lace and Whiskey
- 1978 - From the Inside
- 1980 - Flush the Fashion
- 1981 - Special Forces
- 1982 - Zipper Catches Skin
- 1983 - DaDa
- 1986 - Constrictor
- 1987 - Raise Your Fist and Yell
- 1989 - Trash
- 1991 - Hey Stoopid
- 1994 - The Last Temptation
- 2000 - Brutal Planet
- 2001 - Dragontown
- 2003 - The Eyes of Alice Cooper
- 2005 - Dirty Diamonds
Officielle opsamlingsalbum
- 1969 - Live at the Whisky A Go Go (Koncertalbum)
- 1974 - Alice Cooper's Greatest Hits
- 1977 - Alice Cooper Show (Koncertalbum)
- 1974 - Prince of Darkness
- 1974 - Classicks
- 1989 - The Beast of Alice Cooper
- 1997 - Fistful of Alice (Koncertalbum)
- 1999 - The Life and Crimes of Alice Cooper (4cd Boks)
- 2001 - Billion Dollar Babies (Deluxe Edition) (2 cd'er hvor disk to er Billion Dollar Babies-albumet i koncertversion)
- 2003 - Hell is
- 2005 - Dirty Diamonds
Eksterne henvisninger