Arbejdsløshed

Arbejdsløshed opstår, når udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen på et ureguleret marked. Da der sjældent er tale om uspecificeret arbejdskraft, drejer arbejdsløsheden sig i virkeligheden oftest om udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft med bestemte kvalifikationer eller kompetencer. Af samme grund kan der let findes arbejdsløshed i én erhvervsgren, mens der er mangel på arbejdskraft i en anden. Det skaber de såkaldte flaskehalsproblemer, som man søger at løse ved at øge arbejdskraftens geografiske og faglige mobilitet, dvs. ved at lade folk søge arbejde andre steder eller ved at omskole dem til efterspurgte kvalifikationer.

En person, som søger arbejde på det åbne arbejdsmarked, men som ikke har de efterspurgte kvalifikationer, vil efter almindelig opfattelse blive betegnet som arbejdsløs og vil under bestemte forudsætninger kunne få arbejdsløshedsunderstøttelse. Den officielt registrerede arbejdsløshed bygger på det antal personer, som til enhver tid er registreret ved Arbejdsformidlingen som aktivt arbejdssøgende. Traditionelt har arbejdsløsheden været indsnævret til at gælde denne gruppe. Den registrerede arbejdsløshed afspejler imidlertid kun den åbne arbejdsløshed. Dertil kommer den skjulte arbejdsløshed, som omfatter alle dem som ønsker indtægtsgivende arbejde, men uden at få det.

Former for arbejdsløshed

Der findes 5 forskellige former for arbejdsløshed:

Konjunkturarbejdsløshed

Det man prøver er at få så små udsving som muligt. Bl.a. i Tyskland det sværere at fyre folk, og derfor er der ikke så store udsving, men samtidig er der flere arbejdsløse, da arbejdsgiverne ikke bare ansætter folk, når der er travlt, da de ofte vil se tiden an. Se illustration A1.

Sæsonarbejdsløshed

Udsving i løbet af året, pga. sæsonarbejde til eksempel håndværkere, der har travlest om sommeren som følge af vejret, sæsonarbejdere i landbruget, der f.eks plukker jordbær eller personer, der arbejder i Tivoli. Se illustration A2.

Strukturarbejdsløshed

Man deler denne form for arbejdsløshed op i 2 former:

1. Geografisk arbejdsløshed: Kan være når der mangler folk i Midtjylland, mens der er mange ledige inde for det samme fag på f.eks. Lolland.
2. Teknologisk arbejdsløshed: Erhvervsgrupper der ikke længere er brug for pga. den teknologiske udvikling. F.eks. er jobbet som typograf forsvundet, da der ikke længere er brug for dem, da alt laves på computer. (Denne form for arbejdsløshed kaldes også for friktionsarbejdsløshed, hvor folk skifter job, hvilket er uungåeligt.)

Ungdomsarbejdsløshed

• Det er p.t. sådan at arbejdsgiverne søger efter kvalificeret arbejdskraft, der har erfaring. Derfor kan det være svært for unge at få arbejde efter endt uddannelse.
• Der er også dem der færdiggør en uddannelse, og der efter kort tid ikke længere er brug for deres viden (Se teknologisk arbejdsløshed)

Overgangsledighed

Ledighed mellem 2 job. Se illustration A3.

Se også

• Aktivering
• Beskæftigelsespolitik
• Beskæftigelsesministeriet
• Beskæftigelseslovgivning
• Beskæftigelse, IT-systemer
• Beskæftigelse, institutioner
• Beskæftigelse, borgeren
• Beskæftigelse, virksomheden
• Beskæftigelse, redskaber overfor borgeren
• Beskæftigelse, historie

Kilder/Henvisninger

• Leksikon for det 21. århundrede