Specielle breddekredse
De specielle breddekredse er ækvator, vendekredsene, polarkredsene og polerne.
Ækvator
Jordens ækvator er den længste breddekreds, og den deler kloden i to halvdele, den nordlige og den sydlige halvkugle. Hvis Jorden var en perfekt kugle med radius = 6371,2 km, burde ækvator have en længde på 40.031 km, men da Jorden er en smule sammentrykt ved polerne, er den virkelige længde ca. 0,3% længere, sådan at ækvator måler ca. 40.077 km, mens længdekredsene måler 40.009 km.
Vendekredsene
De såkaldte 'vendekredse' ligger på 23° 27' nordlig, henholdsvis sydlig bredde. Mere populært er de kendt som
Krebsens Vendekreds og
Stenbukkens Vendekreds. Her står solen på den
21. juni (henholdsvis den
21. december) nøjagtigt i
zenit ved middagstid. Disse to datoer har af samme grund også den længste dag på de to halvkugler.
Polarkredsene
Omvendt er polarkredsene udtryk for den bredde (66° 33' nordlig, henholdsvis sydlig bredde), som afgrænser de egne, der kan få
midnatssol om sommeren og
polarnat om vinteren.
Polerne
Jordens poler ligger præcist på den 90. nordlige, henholdsvis sydlige bredde. De danner de korteste breddekredse, da de kun er punktformede. I de samme punkter samles alle meridianerne. Som følge af polernes punktform, kan man kun kan se ét verdenshjørne fra dem: på nordpolen udelukkende sydlig retning, og på sydpolen udelukkende nordlig retning.
Se også
- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, sydpolen, vendekreds, ækvator