Tidligere var boplads den danske betegnelse for en grønlansk landsby. Denne betegnelse blev afløst af udsted, der nu er erstattet af bygd.
I Sverige bruges betegnelserne landsbygd og skogsbygd med nogenlunde samme betydning som i Norge. Glesbygd er den svenske betegnelse for tyndt befolkede områder.
På Mors og i Thy kaldes en landsby for bygd (udtales by'g eller bø'g). I løbet af 1900-tallet blev dette udtryk også taget i brug som en betegnelse for købstæder.
I Middelalderen blev bygd også brugt som en betegnelse for større kulturgeografiske områder i Nord- og Vestjylland. Sådeledes hed Vendsyssels ting i Hjørrings Vendelbo Bygdeting, Thysyssel ting i Thisted hed Thybo Bygdeting og Hardsyssels ting i Holstebro hed Harbo Bygdeting.