Ekspressionismens hovedtræk
Ekspressionismen blev især repræsenteret af en række sønner af borgerskabet, der voksede op i en meget ordnet fremadstræbende verden, der var blevet præget af en enorm industrialisering, en vending bort fra livet på landet til det pulserende liv i storbyens smog, hvor det enkelte menneske forsvandt i en stor masse. Ekspressionisterne så denne udvikling som noget negativt, man så det borgerlige samfund som dekadent og uden egentlige værdier. Disse tanker var især inspireret af de tanker Nietzsche havde gjort sig. Ekspressionisme stod i modsætning til den ordentlige og velindrettede borgerlige verden.
Med Freuds lære blev det underbevidste til et vigtigt element i litteratur og kunst. Drømme blev ofte til et ledende element, og indre følelser og kampe blev nærmest skreget ud, som f. eks. i Edvard Munchs 'Skriget'. I litteraturen blev især temaer som død, forfald og ensomhed gang på gang fremhævet. Ofte ved hjælp af symboler som aften, efterår og dunkelhed.
I Film
Omkring 1917-18 opstod den tyske ekspressionisme i filmen. Det var bl.a. en reaktion på landets daværende politiske situation. Denne filmhistoriske periode har haft stor indflydelse på filmsproget. Et af de stilistiske træk indenfor den tyske ekspressionisme er at vise det indre som det ydre. Visse af karakterernes følelser kommer ud på overfladen og præger stemningen. Dette kunne skabes ved bl.a. forvrængninger og overdreven brug af lys/skygge.
Vigtige repræsentanter for perioden
Ekspressionistiske malere
Ekspressionistiske forfattere
I Danmark bl. a.
Tom Kristensen
Ekspressionistiske komponister
Ekspressionistiske filmskapere
Se også