Esoterisme

Esoterisme (gr ἐσωτερικός esōterikós 'inadvendt') er den praksis, at ideer eller viden holdes inden for en lukket kreds. Dette står i modsætning til eksoterisme, som arbejder med eksoterisk viden, der frit er delt og kan deles med andre. Det tilhørende adjektiv er esoterisk, mens begrebet esoterik bruges om specifikke samlinger af esoterisk viden. Der kan være mange forskellige grunde til at en viden kan kaldes esoterisk. Den mest simple er hemmeligholdelse, men også teorier og idéer som er vanskelig tilgængelige, svært forståelige, strengt faglige eller utroligt lærde kan undertiden regnes for esoteriske.

Hemmeligholdelse

Esoterisk viden er kendetegnet ved et element af hemmeligholdelse i større eller mindre grad – den er ikke alment kendt eller accepteret. Typiske årsager til en sådan hemmeligholdelse er, at den pågældende viden regnes for særlig værdifuld for besidderen og derfor ikke kvit og frit gives bort til folk, der ikke har gjort sig fortjent til den, at den regnes for kætterisk og det derfor kan være farligt at skilte med den eller evt. at selve den pågældende viden regnes for farlig, hvis ikke man er tilpas grundigt forberedt.

Viden af den type må regnes for problematisk, når den skal bedømmes ud fra en moderne, videnskabelig synsvinkel, da en teoris autoritet normalt bygges på, at den kan holde til åben kritik fra videnskabsfolk verden over (se falsifikation). Det skal dog bemærkes, at åbenhed principielt intet har at gøre med validitet. Selv om en teori hemmeligholdes, kan den godt være sand.

Ydre omstændigheder og mange fælles holdninger har ført til, at fx magikere, spiritisteer og frimurer har udviklet en række påstande om virkeligheden, der mere eller mindre hemmeligholdes.

Filosofihistorisk skelner man imellem Platons eksoteriske og esoteriske lære, hvor den første er den, der kom til udtryk i hans dialoger, mens den anden refererer til den, der udelukkende blev diskuteret på akademiet i Athen og som derfor er gået tabt for eftertiden.

Se også

• Videnskabelig metode