Faststoffysik er langt det største område inden for nutidens fysik. Det anslås, at en tredjedel af alle amerikanske fysikere betegner sig selv som faststoffysikere. Faststoffysik overlapper kemi, materialevidenskab, nanoteknologi og ingeniørarbejde.
En af grundene til, at området blev udvidet til andet end faste stoffer er, at mange af de koncepter og teknikker, som er udviklet for at studere disse også finder anvendelse på flydende systemer. For eksempel danner elektronerne i en elektrisk leder en slags kvantumvæske der deler væsentlige egenskaber med væsker af atomer. I virkeligheden er fænomenet superledning, hvor elektroner samler sig i en ny flydende fase, meget tæt analog med den superledningsfase, som er fundet hos helium 3 ved lave temperaturer.