www.all2know.com Google WWW All2know da
  Forside Forside | Om Om 
  Navigation
» Forside
» Sidekategorier
» DK5 Decimalklassedeling
» Alfabetisk indeks
» Tilfældig artikel
» Redigér Ekstern henvisning
Sidst ændret: 2007-12-09
  Sider med en henvisning hertil 
Digitalt tv
The Rasmus
KONE
OECD
Hagström
.fi
Kilroy Travels
Ordovicium
Tjóðveldi
Liste over henvisninger »
  Andre sprog 
fiSuomi
frFinlande
noFinland
svFinland
Kategori: Norden Europæiske lande Europarådet Finland

Finland

Finland er et nordisk land afgrænset af Østersøen til sydvest, Finske Bugt til sydøst og den Botniske Bugt til vest. Sverige, Norge og Rusland har landegrænse med Finland. Finland er også en roman af forfatteren, Søren Damm.

1 Historie
2 Politik
3 Provinser
4 Geografi
5 Økonomi
6 Demografi
7 Kultur
8 International pressefrihed
9 Øvrige emner
10 Eksterne henvisninger

Historie

Finlands næsten 700 års fællesskab med det svenske kongedømme begyndte i 1154men med introduktionen af kristendom af den svenske kong Erik. Svensk blev det dominerende sprog i overklassen og i administrationen. Efter udgivelsen af det finske nationale epos Kalevala og en efterfølgende finsk nationalisme i det 19. århundrede afløstes svensk af finsk også administrationen.

I 1809 blev Finland erobret af zar Alexander 1 og blev derefter et selvstændigt storfyrstendømme i personalunion med det russiske imperium med bl.a. egne frimærker og møntenhed, den finske mark indtil slutningen af 1917. Den 6. december 1917, kort efter den russiske revolution erklærede Finland sig selvstændig.http://digi.narc.fi/digi/julistus_sv.ka Ekstern henvisning Selvstændighedserklæringen i den svensksprogede udgave. I 1918 oplevede landet en kort og meget bitter borgerkrig som prægede landet i årene derefter. Under 2. verdenskrig kæmpede Finland mod Sovjetunionen to gange: Første gang i Vinterkrigen 1939-40 og igen i 1941-44. Den sidste krig blev efterfulgt af Laplandskrigen i 1944-45 hvor Finland kæmpede mod Nazityskland, efter at tyskerne trak deres tropper tilbage fra Nordfinland.

Traktater underskrevet i 1947 og 1948 med Sovjetunionen indeholdt stærke forpligtelser for landet samt en række betingelser for landets territorialgrænser. Finland var i 1952 medstifter af Nordisk Råd. Efter opløsningen af Sovjetunionen blev det muligt for Finland at føre en anderledes udenrigspolitik, og landet blev medlem af EU i 1995.

Politik

Finland har et blandet præsidentstyre/parlamentarisk system, hvor magten er delt mellem præsidenten (som vælges direkte for en 6 års periode), og som har det primære ansvar for nationens sikkerhed og udenrigsforhold, og statsministerenen som har det primære ansvar for de øvrige områder. Præsidenten udnævner statsministeren og resten af regeringen. Regeringen består af statsministeren og de øvrige stabsministre samt et 'ex-officio' medlem, justitsminister.

Forfatningsmæssigt er det etkammerede parlament (fi.: Eduskunta; sv.: Riksdagen) med sine 200 medlemmer den øverste myndighed i Finland. Det kan ændre forfatningen, tvinge regeringen til at træde tilbage, og kan omgå præsidentens vetoer. Lovgivning kan foreslås af præsidenten, regeringen eller et af Eduskuntaens medlemmer, som vælges ved et repræsentativt valg for en fireårig periode.

Det retslige system er delt mellem retsinstanser for civile og kriminelle forhold og specialretsinstanster for forholdet mellem offentligheden og de administrative organer. Det finske retssystem består af lokale retsinstanser, regionale appelretsinstanser og en højesteret.

Provinser

Kort over Finland

Kort over Finland

Finland består af 6 len (läänit, ental - lääni), efter en omorganisering i 1997 hvor der var 12 len.

Hver len er yderligere opdelt i et varierende antal landskaber. Landskabet Ålandsøerne har en høj grad af selvstyre. Den mindste administrative inddeling er kommunerne.

Geografi

Finland er de tusinde Søers land. Mere præcist har landet 187.888 søer og 179.584 øer. Det finske landskab er primært fladt med få bakker og det højeste fjeld Haltitunturi, der med sine 1.328 meter er beliggende i den nordvestlige del af Lapland. Regionen Karelen i det østlige Finland strækker sig over grænsen til Rusland. Ud over de mange søer er landskabet præget af skovområder og en meget lille del som opdyrket landområde. Den største del af øerne er beliggende i sydvest som en del af Ålandsøerne, og langs den sydlige kystlinje i Den Finske Bugt.

Klimaet er et nordligt tempereret klima, karakteriseret ved kolde, enkelte gange meget kolde, vintre og relativt varme somre. En fjerdedel af Finlands territoriumenen ligger over den arktiske cirkel, og solen går derfor ikke ned om sommer over en periode på 73 dage, og senere om vinteren står den ikke op i en periode på 51 dage.

Økonomi

Finland har en højt industrialiseret markedsøkonomi, med et BNP per indbygger som i England, Frankrig, Tyskland eller Italien. Dets hovedsektor er fabrikation - især træ, maskinvæsen, telekommunikation og elektronik industri. Handel er vigtigt for landet, da eksporten udgør næsten en tredjedel af bruttonationalproduktet. På nær tømmer og en del mineraler er Finland afhængig af råvareimport, energiimport og en lang række råfabrikationsvarer.

Med baggrund i klimaet er landbruget koncentreret om at skabe selvforsyning i de basale fødevarer. Skovdrift, som er en vigtig eksportindtægt, yder en alternativ beskæftigelse for landbefolkningen. En stærkt forøget integration i Vesteuropa har ført til at Finland var et af de 11 lande som blev en del af Euro-landene den 1. januar 1999. Det forventes at denne integration vil fortsætte i de kommende år, og dominere det økonomiske billede i landet.

Demografi

Der er to officielle sprog i Finland: finsk, som tales af 91,5 % af finnerne, og svensk som tales af finlands-svenskerne, som udgør 5,5 % af befolkningen. De samiske sprog har været officielle sprog i Samernes hjemstavnsområder siden 1992. I nord taler cirka 7.000 samer det finsk-ugriske sprog samisk. Andre mindre minoriteter udgøres af russere, jøder, romaere og tatarer.

De fleste finner (82 %) er medlemmer af den evangelisk-lutherske kirke. En minoritet på 1 % tilhører den ortodokse kirke. Resten udgøres af forholdsvis små grupper af romersk-katolske, protestanter og muslimer.

Kultur

International pressefrihed

Øvrige emner

Eksterne henvisninger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Ekstern henvisning. Denne side er udgivet under GNU Free Documentation License Ekstern henvisning.