www.all2know.com Google WWW All2know da
  Forside Forside | Om Om 
  Navigation
» Forside
» Sidekategorier
» DK5 Decimalklassedeling
» Alfabetisk indeks
» Tilfældig artikel
» Redigér Ekstern henvisning
Sidst ændret: 2007-12-12
  Sider med en henvisning hertil 
ARA (flertydig)
Naga (mytologi)
Liste over henvisninger »
  Andre sprog 
fiIntia
frInde
noIndia
svIndien
Kategori: Indien Asiatiske lande

Indien

Republikken Indien er beliggende i den sydlige del af Asien og udgør hovedparten af det indiske underkontinent. Grænselandene er Pakistan, Kina, Nepal, Bhutan, Bangladesh og Myanmar. Landet har søgrænser til Maldiverne, Sri Lanka og Indonesien. Indien har ligeledes en omdiskuteret grænse til Afghanistan.

Landet har det næsthøjeste antal indbyggere i verden og er det største demokrati med mere end 1 milliard mennesker og flere end 100 forskellige sprog. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraften.

Det overvejende hinduistiske Indien blev uafhængig fra Storbritannien i 1947, samtidig med at det muslimske Pakistanen blev udskilt fra kronkoloni Indien. Adskillelsen af de to stater gav anledning til at nogen af de mange millioner som boede i en stat som bekendte sig til en anden tro end deres egen vandrede til den anden stat. Dette krævede mange omkomne. Indien og Pakistan har også gentagne gange været i krig over den delte Kashmir provins.

Indien har verdens største reserver af jernmalm.

Man taler blandt andre punjabi, urdu, hindi, nepali, bengali, engelsk, sanskrit, pali, malayalam, gujarati, kannada og tamil.

Koen er et helligt dyr i Indien.

1 Politik
2 Kultur
3 Geografi
4 Stater og territorier
5 Regionalt samarbejde i Sydasien
6 Se også

Politik

Ved præsidentvalget den 19. juli 2007 vandt den kvindelige advokat Pratibha Patil fra det indiske kongresparti (Indian National Congress) en klar sejr og hun blev derefter taget i ed som landets første kvindelige præsident den 25. juli 2007.

Kultur

Indien har den største filmindustri i verden, målt på antal årligt producerede film. Størstedelen af indiske film kaldes Bollywood-film. Ordet Bollywood er en sammentrækning af ordene Bombay (Nu Mumbai, hvor de største filmselskaber har studier) og Hollywood.

En af verdens mest berømte og meget romantiske bygninger Taj Mahal ligger i Indien.

For indiske køkkentraditioner, se Indisk madlavning.

Geografi

Indiens nordlige og nordøstlige stater ligger delvis i Himalayabjergene. Resten af det nordlige, centrale og østlige Indien består af den frugtbare Gangesslette. I det vestlige Indien grænsende til det sydøstlige Pakistan ligger Tharørkenen. Den sydlige del af den indiske halvø består næsten udelukkende af Deccanplateauet. Plateauet er flankeret af to bakkedrag Vestlige Ghats og Østlige Ghats.

Indien er hjemsted for flere store floder inklusiv Ganges, Brahmaputra, Yamuna, Godavari, Kaveri og Krishna. Til Indien hører tre små øgrupper: Lakshadweep, ved sydkysten, en vulkansk kæde af øer kaldet Andamanerne og Nicobarerne mod sydøst og Sunderbans i Gangesflodens delta mod øst.

Det indiske klima varierer fra tropisk klima mod syd til mere tempereret klimaklima mod nord. Dele af Indien som ligger i Himalaya har tundra. Indien får det meste af sin regn via monsunregn.

Stater og territorier

Indien er underopdelt i 28 stater, 6 territorier og hovedstadsterritoriet Delhi. De er anført nedenfor med tal og bogstaver, som referer til kortet til højre.

Stater og territorier i Indien;

Stater og territorier i Indien;

28 Stater
  1. Andhra Pradesh
  2. Arunachal Pradesh
  3. Assam
  4. Bihar
  5. Chattisgarh
  6. Goa
  7. Gujarat
  8. Haryana
  9. Himachal Pradesh
  10. Jammu og Kashmir
  11. Jharkhand
  12. Karnataka
  13. Kerala
  14. Madhya Pradesh
  15. Maharashtra
  16. Manipur
  17. Meghalaya
  18. Mizoram
  19. Nagaland
  20. Orissa
21. Punjab (Indien)
22. Rajasthan
23. Sikkim
24. Tamil Nadu
25. Tripura
26. Uttarakhand
27. Uttar Pradesh
28. Vest Bengalen

6 Union-territorier

Territoriet for hovedstaden

Indiens delstater og unionsterritorier blev omordnet ved enden af 50erne. De koloniale provinser og indiske fyrstendømme blev forandret til mere kompakte og sproggrundet delstater. Nogen af unionsterritorierner (Goa, Manipur osv.) blev senere til delstater. I år 2000 var der en ny omordning og de nye delstater Chattisgarh, Uttarakhand, og Jharkhand blev opstillede.

Regionalt samarbejde i Sydasien

Indien er sammen med de øvrige lande i Sydasien medlem af SAARC (en forkortelse for South Asian Association for Regional Cooperation). SAARC blev stiftet i december 1985 med det formål at fremme det regionale samarbejde inden for regionen, samt øge samhandel mellem landene og styrke Sydasiens økonomisk udvikling. Organisationen har hovedsæde i Kathmandu, Nepal, og følgende stater er medlemmer: Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka samt fra april 2007 også Afghanistan.

Se også

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Ekstern henvisning. Denne side er udgivet under GNU Free Documentation License Ekstern henvisning.