www.all2know.com Google WWW All2know da
  Forside Forside | Om Om 
  Navigation
» Forside
» Sidekategorier
» DK5 Decimalklassedeling
» Alfabetisk indeks
» Tilfældig artikel
» Redigér Ekstern henvisning
Sidst ændret: 2007-12-12
  Sider med en henvisning hertil 
Ordo Templi Orientis
Thomas Skat Rørdam
Dpa
Suez-kanalen
Ægypten
Den store pyramide i Giza
Liste over henvisninger »
  Andre sprog 
fiKairo
frLe Caire
noKairo
svKairo
Kategori: Hovedstæder i Afrika Byer i Ægypten

Kairo

30° 3′ 22' N, 31° 14′ 22' Ø}};

30° 3′ 22' N, 31° 14′ 22' Ø}};

Aftenen i Kairo

Aftenen i Kairo

Kairo (arabisk: القاهرة; al-Qāhirah) er Ægyptenss hovedstad med et indbyggertal på op mod 16-20 millioner medregnet forstæder, hvilket gør byen til Afrika folkerigeste og verdens 13.-største. Faktisk er der ingen, der med nogenlunde sikkerhed ved hvor mange indbyggere, der er Kairo. Hver dag året rundt kommer der tilflyttere fra landet. Kairo er anlagt, hvor Nilen begynder at forgrene sig i det frodige delta, ca 160 km syd for Middelhavet.

Mange tilflyttere kommer til Kairo. Ofte først familiefaderen, som efter at have fundet et opholdssted og helst et arbejde henter resten af familien til den lokkende storby. Mange af disse tilflyttere bor på gaden eller i parker. Tusinder har taget kirkegårdene i brug og er flyttet ind i de store mausoleer, der findes.

Ca 600 f. Kr. byggede perserne et fort på det sted, hvor Kairo nu ligger. Da romerne erobrede Ægypten, benyttede de fortet i en periode og kaldte det Fort Babylon. Da der var problemer med at skaffe vand - dengang lå fortet tættere på Nilen end i dag, flyttede Trajan det til den nuværende placering. Her grundlagdes en af de første og største kristne menigheder. Man kan stadig se resterne af et tårn i fæstningen fra år 98. Byen begynder for alvor at vokse efter 969, hvor Fatimid-dynastiet udnævner Kairo til hovedstad. Byen udvikler sig også under Saladinstyret og mameluk fra det 13. til det 15. århundrede. I det 15. århundrede oplever byen både pestske og mongol angreb. I 1517 erobrer tyrkernes Kairo, og først i 1800-tallet begynder byen igen at blomstre.

Den moderne del af byen ligger på Nilens østbred og omfatter de to øer, Gezira og Roda. Især på Gezira er der mange rekreative områder, såsom parker, golfbaner, væddeløbsbane mm. De grønne områder når mange steder helt ned til floden. 11 broerer forbinder Nilens bredder med øerne. Byens vartegn, Kairo Tårnet på 187 meter, tilbyder en fantastisk udsigt fra den roterende restauration på toppen.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Ekstern henvisning. Denne side er udgivet under GNU Free Documentation License Ekstern henvisning.