Det sociologiske studie af religion
Der findes ikke samfund uden en eller anden form for religion selvom trosforestillinger og ritualer fremstår forskellige fra
kultur til kultur. Alle religioner har hver for sig grundlæggende set et fælles sæt af trosforestillinger og ritualer, som praktiseres af en gruppe eller af individer.
Sociologers tanker om religion
Sociologiske tilgange til religion har især været under indflydelse af de tre ”klassiskerers” idéer:
Karl Marx,
Émile Durkheim og
Max Weber. Alle tre anså religion som en
illusion. De mente, at ”den anden verden” som religion konstruerede var vores verden, forvrænget gennem den religiøse symboliks linser.
For Marx indeholdte religion et stærkt ideologisk element: Religion tilvejebringer retfærdiggørelse for de materielle og magtmæssige uligheder der findes i et samfund. For Durkheim er religion vigtigt på grund af den integrerende samfundsmæssige funktion det tjener, specielt i forhold til at sikre, at mennesker mødes jævnligt for at bekræfte fælles trosforestillinger og værdier. For Weber var religion vigtig på grund af den rolle det have i forbindelse med social forandring, specielt i udviklingen af vestlig kapitalisme.
Ifølge det klassiske syn er religion i moderne samfund truet af en langvarig
sekulariseringsprocesee hvor udfordringen fra det positivistisk videnskabsideal såvel som eksistensen af adskillige konkurrerende religioner uundgåeligt ville føre til en fuldstændig udslettelse af religion.
Den tidlige sociologis tanker om religion
Den franske
filosof og sociolog
Auguste Comte (
1798-1857ske) anses ofte som den person der etablerede faget sociologi. Hans generelle teori afhang generelt af et særligt syn på religion og dette syn har i udstrakt grad influeret religionssociologi siden den tid. I hans ”Cours de philosophie positive” udlagde Comte en naturalistisk positivisme og opstillede følgende stadier i tænkningens udvikling (evolution): 1. det
teologi stadie, hvor begivenheder og fænomener forklares ved reference til overnaturlige væsener; 2. det
metafysiskee stadie hvor mere abstrakte uforudsigelige kræfter påberåbes; 3. det positivistiske stadie hvor mennesket søger årsagsforklaringer på en mere videnskabelig og praktisk måde. At søge efter de videnskabelige love som styrer menneskenes moral og samfund er, i dette perspektiv, ligeså nødvendigt, som at søge efter de videnskabelige love indenfor fysik og biologi, Således forfægtede Comte en videnskab om samfundet nemlig sociologien. Nogle af de ledende skikkelser i udviklingen af sociologiske teorier var
Herbert Spencer og Èmile Durkheim.
Man kan studere religionssociologi på Afdeling for Religionshistorie på Københavns Universitet og på Afdeling for Religionsvidenskab på Århus Universitet
Danske religionssociologer
- Lars Ahlin, ph.d. lektor Århus Universitet [1]
- Peter B. Andersen, ph.d. lektor Københavns Universitet [1]
- Arild Hvidtfeldt, professor i religionssociologi, Københavns Universitet 1970-1985.
- Annika Hvithamar, ph.d. adjunkt Syddansk Universitet [1]
- Morten Thomsen Højsgaard, ph.d., redaktør, Kristeligt Dagblad [1]
- Lene Kühle, ph.d. adjunkt Århus Universitet [1]
- Niels Reeh, ph.d. adjunkt Københavns Universitet [1]
- Ole Riis, professor Høgskolen i Agder [1]
- Tove Tybjerg, mag. art. lektor Københavns Universitet [1]
- Morten Warmind, ph.d. lektor Københavns Universitet [1]
- Margit Warburg, mag. art., dr. phil. professor Københavns Universitet [1]
Se også
Eksterne henvisninger
Uskontososiologia
Sociologie des religions
|
Om 
