Rum

Rum kommer af indoeuropæisk *ru- = 'åbne' -> germansk *ru-ma- = 'åbne' -> oldnordisk rumr = 'rummelig' (adjektiv) -> 'rum' (substantiv). Ordet var altså først en beskrivelse, som sagde at noget var åbent. Senere blev det brugt til at betegne selve 'det', som åbenheden var i, altså rummet. Rum antages at være et 'noget', som er åbent for noget andet. Tillægsordet spatial betyder 'rumlig' eller 'vedrørende rum'.

Astronomi

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af Universet fraregnet stjerner og planet med den tætte del af deres atmosfære. Ofte betegner man det blot som rummet, specielt i forbindelse med rumfart. En ældre, lidt mere præcis betegnelse er det ydre rum (om rummet uden for Jorden og dens atmosfære).

Filosofi

Immanuel Kant betragtede tid og rum som a priori anskuelsesformer. Vi kan ikke erkende tingene-i-sig-selv, men kun tingene som de fremtræder for os. Fænomenerne, der erkendes, fremtræder fysisk i rum og tid, men de to er ikke selv noget fysisk.

De er a priori anskuelsesformer, dvs. at de går forud for enhver empirisk erkendelse, fordi de blot udgør formen for vor perception. En anden måde at sige det på er, at de er transcendentale kategorier, dvs. erkendelsesbetingelser, det vil sige de er nødvendige for erkendelse overhovedet, men de kan ikke selv erkendes (Men vi taler om dem, så vor erkendelse af dem må være i en gråzone).

Fysik

I klassisk mekanik betegner rum det tre-dimensionale Euklidiske rumer, hvor objekter kan lokaliseres med tre koordinat, sædvanligvis betegnet med (x,y,z). I den generelle relativitetsteori er rum ikke noget i sig selv, men en del af den fir-dimensionelle rumtid.

Matematik

I elementær geometri er rummet også det sædvanlige tredimensionale euklidiske rum. Men også andre geometrisk objekter kaldes rum, og mere abstrakt taler man om eksempelvis vektorrum og topologiske rum. Flere specialtilfælde af de sidstnævnte har særlige navne, for eksempel Hilbertrum.

Se også

• Tid