Sophus 'Krølben's 10 mål faldt den 22. oktober 1908, da det danske fodboldlandshold spillede semifinale mod Frankrig i fodboldturneringen ved OL i 1908. Danmark vandt 17-1, og Sophus 'Krølben' scorede i det 3., 4., 6., 39., 46., 48., 52., 64., 66. og 76. minut. Danmark vandt senere sølv efter at have tabt finalen til Storbritannien.
I alt spillede Sophus 'Krølben' 20 landskampe for Danmark og scorede ifølge DBU 16 mål (ifølge andre kilder 17 mål). Han vandt endnu en sølvmedalje med landsholdet ved OL i 1912. Det meste af hans klubkarriere blev spillet i Frem. Han spillede dog for SV Holstein Kiel fra 1913 til 1915, men repræsenterede stadig Frem på landsholdet.
Sophus 'Krølben's rekord på 10 mål i én landskamp blev tangeret ved OL i 1912, da Tysklands Gottfried Fuchs også scorede 10 mål i 16-0-sejren over Rusland. Rekorden blev ikke slået før i 2001s, hvor Australien Archie Thompson scorede 13 mål i storsejren på 31-0 over Amerikansk Samoa.
Sophus 'Krølben' ligger begravet på kirkegården ved Tvis Kirke ved Holstebro.
Eksterne henvisninger
- Landsholdsprofil
på DBU's hjemmeside
- Kampen Danmark-Frankrig
på DBU's hjemmeside
- DR Podcast - Gunnar 'Nu' Hansen interviewer Sophus 'Krølben' Nielsen om OL i 1908
(1948)
- Lidt mere om Sofus Nielsen

