Tannhäuser

Tannhäuser (Tannhäuser und der Sängerkrieg auf Wartburg) er en opera i tre akter af Richard Wagneren. Libretto, der er baseret på Die Mähr von dem Ritter Tannhäuser, Der Sängerkrieg auf der Wartburg og Die heilige Elisabeth, er skrevet af komponisten selv. Temaerne er kampen mellem den rene og den profane kærlighed og forløsningen gennem kærlighed (et tema der kan genfindes i næsten alle Wagners værker). Wagner dirigerede selv premieren på Tannhäuser i Dresden i 1845 med sin egen niece, Johanna Wagner som Elisabeth.

Pariserversionen

I 1861 reviderede Wagner værket med henblik på en opførelse i Paris, som kom i stand takket være den østrigske princesse Pauline de Metternich. Der blev føjet yderligere til værket, da det skulle opføres i 1875 i Wien.

I Paris mente man, at der burde være en ballet i 2. akt i en opera. Det var derfor grund til skandale, da man fandt ud af, at Wagner ikke havde indlagt en ballet i Tannhäuser. En ny version måtte skrives:

• Teksten blev oversat til fransk.
• Den første scene blev forlænget, bl.a. på grund af et balletoptrin.
• Wolframs solo i anden akt blev fjernet.
• Forspillet til tredje akt blev forkortet.
• I modsætning til Dresdenversionen skulle Venus på scenen ved operaens slutning for at undgå forvirring om handlingens forløb.

Dramatis personae

• Tannhäuser, en trubadur (tenor)
• Herrmann, landgreve af Thüringen (bas)
• Elisabeth, landgrevens niece (sopran)
• Venus (sopran eller mezzosopran)
• Wolfram von Eschenbach (baryton)
• Walther von der Vogelweide (tenor)
• Biterolf (bas)
• Heinrich der Schreiber (tenor)
• Reinmar von Zweter (bas)
• En ung hyrde (sopran)
• Fire pager (sopran, alt)

Tannhäuser var en historisk person (f. omkr. 1200), en minnesanger, af hvem man har bevaret flere letsindige og glade kærlighedsballader samt en angrende 'Busslied' (bodssang), der afviger stærkt fra dem i stemning. Man ved intet sikkert om Tannhäusers liv, men mener, at han har foretaget en rejse til Jerusalem som enten korsfarer eller pilgrim. Også de øvrige minnesangere i operaen er historiske: Walther von der Vogelweide regnes for den største tyske middelalderdigter og Wolfram von Eschenbach for den største epiker. Han skrev verseposet Parzival, der dannede grundlag for Wagners egen Parsifal.

Handlingen

Handlingen foregår tæt på Eisenach først i det 13. århundrede.

Indspilninger af Tannhäuser

CD

• 1956 - Liveindspilning (Dresdenversionen) dirigeret af Karl Böhm. Gottlob Frick (landgreven), Rudolf Lustig (Tannhäuser), Marcel Cordes (Wolfram von Eschenbach), Karl Terkal (Walther von der Vogelweide), Philip Curzon (Biterolf), Karl Gustav Jehrlander (Heinrich der Schreiber), Ljubomir Pantscheff (Reinmar von Zweter), Leonie Rysanek (Elisabeth), Birgit Nilsson (Venus), Patricia Brinton (en ung hyrde). Orchestra e Coro del Teatro di San Carlo (Napoli). Melodram.

• 1994 - Liveindspilning (Pariserversionen) dirigeret af Zubin Mehta. Jan Hendrik Rootering (landgreven), René Kollo (Tannhäuser), Bernd Weikl (Wolfram von Eschenbach), Claes Håkan Ahnsjö (Walther von der Vogelweide), Hans Günther Nöcker (Biterolf), James Anderson (Heinrich der Schreiber), Gerhard Auer (Reinmar von Zweter), Nadine Secunde (Elisabeth), Waltraud Meier (Venus), Johannes Pohl (en ung hyrde). Chor und Orchester der Bayerischen Staatsoper. Serenissima.

Trivia

Tannhäuser er ligeledes titlen på Wikke & Rasmussens; værkstedsdrama med Brødrene Bisp i den Voldsomme Volvo fra kult-TV-serien Sonny Soufflé Chok Show. Tannhäuser genudsendtes som en del af Motormagasinet på DR2 i efteråret 2004.

Mere info: Motormagasinet på DR2 og Græsted Film

Tannhäuser var også navnet på en kendt cocktailbar i Holbergsgade i København, hvor den excentriske indehaver, Jørgen Sømod, serverede udsøgte cocktails og drinks og specialiteter fra hele verden, medens Wagner-musik spillede fra højttalerne - og en vis Crazy-stemning herskede i lokalet.

Kilder/henvisninger

• Lexopen